Siden sidst.

Jeg har været i Rotary klubben og præsentere mig selv, men fordi jeg ikke kan spansk lavede jeg en kort præsentation om mig selv og om hvorfor jeg valgte at tage til Argentina på engelsk, hvor der så var en som oversatte den til spansk.

Jeg får også lidt privat undervisning i spansk, det gør det lidt nemmere at forstå sproget, og lære reglerne, selvom det virker meget rodet..

men skal nok lære det, det er jo det jeg gerne vil!

 

Jeg har været rundt i en by som hedder Mar Del Plata, som er en støre by et par timers kørsel væk fra hvor jeg bor.

Det var super hyggeligt, vi gik rundt i shoppinggaderne, for vi skulle finde et nyt batteri til mit kamera da det var gået dødt, og det var slet ikke nemt at finde, men til sidst fandt vi det.

Vi ledte også efter et argentinsk simkort til min Iphone, men det er slet ikke nemt at finde hernede, tror mere eller mindre at det er umuligt, så det fandt vi ikke, men fik set en masse af byen.

Søløver i Mar del Plata.

 

Skolen er meget anderledes i forhold til den skole jeg har været vant til i Danmark.

Vi møder i skole klokken 7.20 om morgenen, og så stiller alle eleverne op på rækker ved siden af hinanden, venter derefter på at rektoren siger godmorgen, og man bliver sendt ud i klasserne.

Skoledagen slutter klokken 13.00 hvor man så går hjem og spiser frokost.

Timerne vare 1 time, og efter hver time har man 10 minutters pause.

Bordene i klasserne ligner noget lignende en grafitti væg, og der er måske 2 eller 3 ens stole, ellers er det forskellige stole.

 

Men vi har det sjovt, det er de færreste timer, hvor hele timen er bund seriøs og der bliver undervist og arbejdet alle 60 minutter.

Min klasse er super skøn! Alle har taget super godt imod mig, og vil meget gerne snakke med mig selvom det er de færreste som kan engelsk, men så har vi google translate eller ''tegnsprog''.

På min skole tæller de ikke fravær i klasserne hvis det regner, forstår det ikke rigtigt, men på grund af det, er der mange som ikke møder i skole hvis det regner, så nogle gange er vi kun 10 i skole fra min klasse, så på de dage, spiller vi typisk bare kort eller snakker.

 

På skolen har de en kiosk, men det eneste man kan købe er slik, kager, chips og sandwich som er af hvidt brød, ost og skinke, så det er ikke lige det sundeste af det sundeste, men tror ikke rigtigt at der er nogle, som klager...

Skolen er egentlig flere skoler i en, om morgenen er der flest elever på skolen, og der er det alle årgange, om eftermiddagen er det også alle årgangene, men ikke lige så mange elever og klasser som om morgenen, og om aftenen er der et universitet.

Så der er næsten hele tiden undervisning på skolen.

På skolen render der også hunde rundt, den første dag tænkte jeg bare, hvad sker der her, men de er der bare, de gør ikke noget, og holder bare eleverne beskæftiget i pauserne, det er hundene far gaden som kommer ind på skolen.

 

Jeg startede min rejse for 18 dage siden, det føles kun som en lille uge, alle er så åbne og glade, og vil have mig til at se det hele, og fortælle om hvor jeg kommer fra, alle ved hvem jeg er, alle kender mit navn, så nogle gange glemmer folk helt at præsentere sig, men det går jo nok, husker sikkert alligevel ikke deres navn ved bare at få det af vide en gang, og så gå videre og snakke med flere nye mennesker.

Første is i Argentina !

Det her år skal nok blive godt !

- det bliver hvad man gør det til ! 

 

 

De sidste dage i Danmark og de første dage i Argentina.

Det var underligt at tænke over at man ikke skulle være i Danmark i 11 måneder, men spændende at tænke over hvad der ventede sig i Argentina.

De sidste dage gik med venner og familie, fik ikke sagt farvel, men på gensyn!
Min sidste aften i Danmark, var i selskab med min familie på stranden hvor vi nød at der stod 30 grader på termometeret klokken 20.00!

Dagen kom, og at flyve af sted fra Danmark, var kun timer væk!

Alting virkede meget urealistisk, men fantastisk, jeg skulle ned til en verden som jeg aldrig havde været vandt til før, en verden som er så anderledes den hvad jeg plejede..
Har kun prøvet at flyve en gang før, så det var helt vildt at prøve at sidde i et fly, med tv i nakkestøtten, hvor man kunne se film og høre musik/radio.

Landede i Buenos Aries lufthavn klokken 7 lokal tid, og var ude ved min værtsfamilie cirka klokken 8, og der stod de så, med vidunderlig banner, med mit navn på.
Det var en underlig følelse af, at den familie som jeg stod der ved siden af, skulle være min første familie i Argentina, og at de skulle være de første til at se min udvikling med mødet med det argentinske.

Vi kørte 4 timer, til hjembyen, Gral. Madariaga, en ''lille'' by som består af 20.000 indbyggere, de synes det er en lille by, men jeg, som kommer fra en ''lille'' by som kun består af omkring 2.000 indbyggere, var jo nærmest overvældet! Men man lærer bare at se tingene i forhold til andre ting.

Den første aften i Argentina, gik med at pakke ud, snakke om alt, og om at jeg skulle starte i skole dagen efter.
På skolen har de uniform, eller det er bare en hvid skjorte, og så bestemmer man selv hvilke bukser man vil have på, man må bare ikke have lårkorte shorts på.
I starten tænkte jeg, at jeg lignede en tosse med den skjorte på, men alle har den jo på, alle skal have den på, så ingen tænker som sådan over det.

Og i den her by, ved alle alt..
så alle ved hvem jeg er, men det er godt nok svært at huske deres navne, når det ikke bare er danske navne, som man sikkert har hørt 100 gange før, men nej, nu er det navne som jeg aldrig har hørt før, eller som siges på en anden måde en jeg ville sige det, som dansker.
På skolen møder man klokken 7.15, og så stiller man sig op i rækker, og så snakker rektoren, og når hun er færdig, så går man op i klasse lokalet.

Timerne varer i en time, og så har man 10 minutters pause, og sådan fortsætter det så indtil klokken 13.00. hvor man så har fri.

Nogle dage har man idræt, og så tager man til idræt om eftermiddagen.
Eleverne på skolen, er meget åbne og vil gerne snakke, og vide hvad jeg kommer fra, hvordan Danmark er, og mine venner i Danmark, det er kun få af dem som kan snakke engelsk, men det går, og ellers bruger vi google oversæt, den er verdens bedste ven i nogle situationer!

Gaderne og husene her er meget anderledes end i Danmark, hvert hus har hvert deres fortov, så det ene sted ser det helt slidt ud, og så de næste 3 meter er der et flot flisefortorv.

På gaderne render der vilde/løse hunde rundt, de løber efter bilhjulene, og gør som bare pokker.

I Danmark hvis man så en hund løbe rundt, ville man som regel prøve at fange den og aflevere den på et dyreinternat eller lignende, hvis man ville gøre det her, ville man aldrig blive færdig!

Nogle af husene ser meget faldefærdige ud, og man tænker lidt at der kan man bare ikke bo, men det gør de, og det har de altid gjort.

Men jeg bor ikke sådan et sted, bor i en flot lejlighed, hvor jeg har fået mit eget lille værelse, og venter spændt på at mor og far sender det danske flag så der kan blive pyntet lidt op på mit værelse!

Det der med at lære spansk er pænt svært, i hovedet går den fra dansk til engelsk og så fra engelsk til spansk..
men er godt på vej! Prøver, prøver, prøver og bliver ved!

Det skal nok blive godt det her !

ADIOS AMIGOS !!

hvorfor blogge?

tja.. har vel egentlig ikke præsenteret mig selv, eller hvorfor jeg egentlig har  valgt at blogge..

Jeg hedder Pernille Larsen, er fra 1996 og er lige gået ud af folkeskolen.
D. 20 august 2012 rejser jeg af sted med Rotary, som udvekslingsstudent, til Argentina.

Har valgt at blogge, for at mine venner og familie, eller bare folk som har lyst til at læse hvad jeg går og laver under mit udvekslingsophold, kan følge med i mit liv.

 - Pernille :-)