Det var underligt at tænke over at man
ikke skulle være i Danmark i 11 måneder, men spændende at tænke
over hvad der ventede sig i Argentina.
De sidste dage gik med venner og
familie, fik ikke sagt farvel, men på gensyn!Min sidste aften i Danmark, var i selskab med min familie på stranden hvor vi nød at der stod 30 grader på termometeret klokken 20.00!
Dagen kom, og at flyve af sted fra
Danmark, var kun timer væk!
Alting virkede meget urealistisk, men
fantastisk, jeg skulle ned til en verden som jeg aldrig havde været
vandt til før, en verden som er så anderledes den hvad jeg
plejede..Har kun prøvet at flyve en gang før, så det var helt vildt at prøve at sidde i et fly, med tv i nakkestøtten, hvor man kunne se film og høre musik/radio.
Landede i Buenos Aries lufthavn klokken 7 lokal tid, og var ude ved min værtsfamilie cirka klokken 8, og der stod de så, med vidunderlig banner, med mit navn på.
Det var en underlig følelse af, at den familie som jeg stod der ved siden af, skulle være min første familie i Argentina, og at de skulle være de første til at se min udvikling med mødet med det argentinske.
Vi kørte 4 timer, til hjembyen, Gral.
Madariaga, en ''lille'' by som består af 20.000 indbyggere, de synes
det er en lille by, men jeg, som kommer fra en ''lille'' by som kun
består af omkring 2.000 indbyggere, var jo nærmest overvældet! Men
man lærer bare at se tingene i forhold til andre ting.
Den første aften i Argentina, gik med at pakke ud, snakke om alt, og om at jeg skulle starte i skole dagen efter.
På skolen har de uniform, eller det er bare en hvid skjorte, og så bestemmer man selv hvilke bukser man vil have på, man må bare ikke have lårkorte shorts på.
I starten tænkte jeg, at jeg lignede en tosse med den skjorte på, men alle har den jo på, alle skal have den på, så ingen tænker som sådan over det.
Og i den her by, ved alle alt..
så alle ved hvem jeg er, men det er godt nok svært at huske deres navne, når det ikke bare er danske navne, som man sikkert har hørt 100 gange før, men nej, nu er det navne som jeg aldrig har hørt før, eller som siges på en anden måde en jeg ville sige det, som dansker.
På skolen møder man klokken 7.15, og så stiller man sig op i rækker, og så snakker rektoren, og når hun er færdig, så går man op i klasse lokalet.
Timerne varer i en time, og så har man
10 minutters pause, og sådan fortsætter det så indtil klokken
13.00. hvor man så har fri.
Nogle dage har man idræt, og så tager
man til idræt om eftermiddagen.
Eleverne på skolen, er meget åbne og vil gerne snakke, og vide hvad jeg kommer fra, hvordan Danmark er, og mine venner i Danmark, det er kun få af dem som kan snakke engelsk, men det går, og ellers bruger vi google oversæt, den er verdens bedste ven i nogle situationer!
Gaderne og husene her er meget
anderledes end i Danmark, hvert hus har hvert deres fortov, så det
ene sted ser det helt slidt ud, og så de næste 3 meter er der et
flot flisefortorv.
På gaderne render der vilde/løse
hunde rundt, de løber efter bilhjulene, og gør som bare pokker.
I Danmark hvis man så en hund løbe
rundt, ville man som regel prøve at fange den og aflevere den på et
dyreinternat eller lignende, hvis man ville gøre det her, ville man
aldrig blive færdig!
Nogle af husene ser meget faldefærdige ud, og man tænker lidt at der kan man bare ikke bo, men det gør de, og det har de altid gjort.
Men jeg bor ikke sådan et sted, bor i en flot lejlighed, hvor jeg har fået mit eget lille værelse, og venter spændt på at mor og far sender det danske flag så der kan blive pyntet lidt op på mit værelse!
Det der med at lære spansk er pænt svært, i hovedet går den fra dansk til engelsk og så fra engelsk til spansk..
men er godt på vej! Prøver, prøver, prøver og bliver ved!
Det skal nok blive godt det her !
ADIOS AMIGOS !!
